onsdag den 26. marts 2014

Kashmir cardigan

Så kom min version af Kashmir af pindene
Opskriften er fra Helga Isager, dog med mine egne ændringer. Icord strikket med i kanten. Skjulte lommer, fordi jeg synes at den lidt urolige flade skulle brydes mindst muligt, således at striberne stod uforstyrret. Ærmerne er afsluttet med et stykke glatstrikning for at gøre ærmerne lidt lettere.
Garnet jeg har brugt er Alpakauld og Silke Kid Mohair i sandfarve som de to gennemgående kvaliteter. Striberne er Højlandsuld, alle 3 kvaliteter er fra garnudsalg.dk
Jeg er ret tilfreds med farverne, da jeg ønskede lyse klare farver, som ikke gav alt for store forskelle i nuancerne på det færdige resultat

Camomille sjal

Mit 4. Camomille sjal strikket i Isager Tvinni og Alpaka. Det er et fantastisk  taske-strikketøjet og god at arbejde på til TV.
Dette smukke sjal skal varme min søde svigerdatter :-)