tirsdag den 6. maj 2014

Sommertørklæde

Sommertørklæde fra Charlotte Tøndering. Hvad der er blevet færdig siden påsken startede. Smukt og klædeligt, meget neutralt....måske lidt for neutralt og derfor er jeg igang med et med lidt mere farve på. Et dejligt ferie-strikketøj til den forestående ferie

onsdag den 26. marts 2014

Kashmir cardigan

Så kom min version af Kashmir af pindene
Opskriften er fra Helga Isager, dog med mine egne ændringer. Icord strikket med i kanten. Skjulte lommer, fordi jeg synes at den lidt urolige flade skulle brydes mindst muligt, således at striberne stod uforstyrret. Ærmerne er afsluttet med et stykke glatstrikning for at gøre ærmerne lidt lettere.
Garnet jeg har brugt er Alpakauld og Silke Kid Mohair i sandfarve som de to gennemgående kvaliteter. Striberne er Højlandsuld, alle 3 kvaliteter er fra garnudsalg.dk
Jeg er ret tilfreds med farverne, da jeg ønskede lyse klare farver, som ikke gav alt for store forskelle i nuancerne på det færdige resultat

Camomille sjal

Mit 4. Camomille sjal strikket i Isager Tvinni og Alpaka. Det er et fantastisk  taske-strikketøjet og god at arbejde på til TV.
Dette smukke sjal skal varme min søde svigerdatter :-)

mandag den 17. februar 2014

Ludvig blev til Ludvigga



Drengetrøjen  "Ludvig" designet af Bente Rønberg fra bogen "Mange Masker" fik jeg lyst til at strikke.
Da jeg fandt de røde rester først blev til til en lille pigetrøje strikket i tynd uld, udelukkende i rester og i forskellige røde farver. Kun den lime og den orange er gennemgående. Resultatet er jeg tilfreds med, jeg synes dem er sød og jeg kender en lille pige som den måske tilfalder.


Det er jo utrolig tilfredsstillende at frembringe brugbare og fine ting af rester.

At resterne af resterne blev der hæklet en lille kæk hat  :-)


Poncho str 4 år

En lille poncho. Strikket i alpaka garn fra eget restlageret. Opskriften er fundet i det nye håndarbejdsblad "MARIE". Størrelsen er til 3 - 4 år
Jeg har strikket den i lidten tyndere garn end der er anvendt i opskriften. Således blev størrelsen også lidt mindre end end nævnt i opskriften. Den er blevet virkelig sød og vil klæde enhver lille pige :-)

mandag den 3. februar 2014

"Saturday" fra Grey Days

Så fik jeg "Saturday"  af pindene. Opskriften er  fra Grey Days af Susie Haumann. Jeg var lidt skeptisk undervejs, men den er bare super lækker. Meget fin model, dejlig lækker blød og meget varm.
Den er strikket i Højlands Alpaka og Højlands Kid Mohair fra Garnudsalg.dk i Ålborg. Fantastiske garner.
Modellen har meget smalle tilsatte ærmer, som lige netop gør trøjen fiks og let
Og denne fikse måde at strikke lommer på er bare helt genial og passer så fint til denne fnug-lette cardigan.
Stor ros til Susie Haumann for en super god opskrift

søndag den 19. januar 2014

Strik til for tidligt fødte babyer på OUH

3 små bluser/veste strikket for Seriøs Strik i forbindelse med garnmessen i Vejle den 11. og 12. januar 2014. Jeg var hurtig forbi søndag uden at jeg nåede at strikke på messen. Jeg fik en fin lille pose garn med hjem og deri var dette lækre garn fra Jasbo med Merinould og Mælkefibre. De 4 forskellige farver er anvendt efter bedste evne og efter hvor langt det nu kunne række.  Nu er "samvittigheden så i orden" og jeg kan aflevere dem til mødet i Seriøs Strik i Vejle den 5. februar, så de kan komme til at glæde de små babyer på Odense Universitets Hospital og deres forældre